Der er ingen tvivl om at den motoriske udvikling vi alle skal igennem – fra grovmotorik til finmotorik sker gennem bevægelse. Fra barnet kravler og øver krydsmotorisk bevægelser, til det står og finder balancen til det leger med dukker og perleplader og koordination mellem øje og hånd og sin finmotorik er en lang læringskurve. Den går som regel en vej – og hurtigt. Men nogle gange er kurven fladere. Det går bare ikke så hurtigt.
Den motoriske udvikling går gennem bevægelse. Men hos en lille gruppe børn går denne læring en del langsommere end man ellers kunne forvente.
Hvis et barn er mere klodset eller uroligt, kan det have ret svært ved at lave dagligdags aktiviteter.
Disse motoriske udfordringer vil ofte få en betydning for evnen til at være med i sociale fællesskaber som for eksempel fodbold og håndbold sm er populært blandt børn.
Det der har stor betydning for børns motorik er sansesystemet – og ikke mindst barnets evne til at bruge de informationer der kommer ind til at lave ny bevægelse – at reagere.
Hvad er motorisk usikkerhed
Det er klart at motorisk usikkerhed ikke er en diagnose i sig selv. Det er snarere en sammenligning af hvor barnet er i forhold til sine jævnaldrende. Det vil sige målt på grov- og finmotorik. Der er typisk en til to i hver klasse med disse udfordringer. Ved screening og studier har man fundet ud af to parametre, der gør sig gældende:
- En væsentlig mindre muskelstyrke
- En reduceret eller manglende evne til at planlægge sine bevægelser
Det betyder ofte at motorisk usikre børn undgår fysisk aktivitet og det kan så munde ud i nye udfordringer som overvægt – og andre livsstilssygdomme.
Læs om hjernens udvikling i 2-3-årsalderen
Vi lærer gennem hele vores liv. Den største udvikling i og af hjernen sker i to- til treårsalderen. Det er her der er størst potentiale for læring af koordination og motorik. Det er også her at legen med andre virkelig udvikler sig fra at lege alene/ved siden af nogen til at lege sammen. Det er altså både en social og en fysisk læring. I legen brydes nye grænser og den øgede aktivitet giver ofte stort selvværd.
Det er også derfor at for børn skal lære at rulle og kravle på forskellige måder og gå på fødderne, på tæer og hæle eller på inder- og yderside.
Altid på vej – motorisk udvikling er en proces
Det er hele tiden en proces der forfines. Og udviklingen er ikke kun i musklerne, men også i sanserne. Den information og ikke mindst hjernens bearbejdning af information der kommer fra især øjne og ører hænger sammen med den motoriske læring og kontrol. Den er samspillet mellem bevægelsen og sanserne der giver korrektionen. Hvis dette ikke fungerer er læringen og udviklingen signifikant langsommere
Det som har stor betydning for den motoriske udvikling er det såkaldte vestibulære sansesystem. Det er i det indre øre. Det er det vi normalt kalder balancesansen. Et andet er den proprioceptive sans – som er en del af vores sanse system også kaldet ledstillingssansen. Dernæst er synet naturligvis utroligt vigtigt.
Derfor er det alle elementer der skal tænkes med når udviklingen af motorik skal indtænkes i læring og leg.