3 geniale eksempler på smart teknologi

smartphone

Med internettets udvikling er ting, vi i gamle dage næppe havde kunnet forestillet os, nu blevet hverdag for rigtigt mange mennesker. Nye og smarte teknologiske opfindelser hjælper os med at klare hverdagens mange opgaver og giver helt nye muligheder. 

I starten af internettets levetid kendte man det mest som en måde at sende elektronisk post, altså e-mails. E-mailen erstattede for mange virksomheder den ellers smarte telefax, og også derhjemme kunne man let og billigt sende breve til slægtninge over hele verden. Her ser vi på tre ting, som den nye teknologi, eller smart technology, om man vil, kan bruges til i dag. 

Hjælp på den smarte måde 

Med ny teknologi er det i dag muligt at få fjernaflæst sit forbrug i hjemmet og selv følge med på sin smartphone. Der er tale om aflæsning af vand, varme, el og gas. Dette er en stor fordel for borgerne, da de herved har større kontrol med og overblik over deres forbrug. Tidligere var oplysningerne om det daglige forbrug utilgængeligt og dermed lukket land for forbrugerne. 

Noget som er godt på vej til at blive en stor trend er styringen af hjemmets installationer med stemmekontrol. Således kan man blot sige ud i rummet “skru ned for lyset”, “sluk fjernsynet” eller “lås hoveddøren” og det sker. Det lyder måske som noget fra en sci-fi film, men ikke desto mindre er det nu virkelighed.  

En særdeles praktisk ting, man kan bruge smart teknologi til, er at fjernstyre varmepumpen i sit sommerhus, hvis man har et sådant. Således kan man, når man kører hjemmefra, tænde for varmen i sommerhuset på sin smartphone, så der er dejligt varmt, når familien ankommer.  

Man kan føle, at det kan blive lige lovligt smart, men udviklingen viser, at mange er glade for alt det nye og oplever at deres dagligdag bliver lettere med ny teknologi.